Hjernen bag
MMD
Portfolio

MMD Forside


Verdens bedste valg, MMD

Kan stadig huske første gang jeg stiftede bekendtskab med internettet. Det var en varm sommerdag, jeg var på vej ind i kongens have, København, med min storebror og min faster. Jeg fik en københavner stang som hurtigt røg indenbords, hele isen skulle ned så pinden blev slikket helt ren. Jeg tjekkede så op på om jeg havde fået det hele med, og der var det så jeg så mit kald brændt ind i pinden: ”www.frisko.dk”.

Min storebror havde købt familiens første computer for sine konfirmations penge, med indbygget modem. Jeg var elle vild over at have fundet en hjemmeside og stak ispinden i lommen. Det blev anledning til mit aller første besøg på internettet.

Dengang var det at finde en internet side, som at gætte pinkoden på det dankort man lige har fundet på vejen, så det var jo et fund.

Efter den dag har internettet fascineret mig, og et par år efter var jeg godt i gang med selv at prøve kræfter med HTML.

Interessen for internettet som medie har derfor været en del af mit liv længe og da jeg efter 2. semester på BMB ved SDU valgte at stoppe, tænkte jeg godt og grundigt over hvad jeg ville bruge resten af livet på. Valget blev hurtigt indsnævret til MMD.


Da jeg startede på MMD var jeg overbevist om at jeg ville satse på interaktion og virksomhed. Men efter at have fået indsigt i kommunikation og visualisering har jeg virkelig fået problemer med at vælge hvad jeg syntes er fedest, men interaktion er stadig favoriten, med visualisering der har taget et stort spring op på 2. pladsen.

Når 4. semester er slut, har jeg intentioner om at bygge en professionsbachelor i webudvikling på. Min drøm er i sidste ende at blive en rigtig dygtig projektleder, og måske enda få stablet egen virksomhed på benene.

Der har endnu ikke været et sekund hvor jeg har tvivlet på om valget var det rigtige for mig. En uddannelse kan bare ikke blive bedre når man syntes det sjovt at lave lektierne, og bliver motiveret til på egen hånd at studere emnerne til bunds.