Hjernen bag
MMD
Portfolio

Læringsstil

Min læringsstil fordeler sig sådan at jeg er udpræget aktivist (90%), med mindre ligheder til pragmatiker (60%), og ikke meget tilfældes med en typisk teoretiker (40%) eller reflektor (20%).

Som aktivist kaster jeg mig hurtigt ud i nye opgaver, uden altid at havde gennemtænkt det, og mange gange også tager imod for mange opgaver af gangen. Hvilket engang imellem har givet mig problemer med at følge med mig selv, og direkte resulterede i at jeg stoppede på SDU. Til gengæld arbejder jeg så også bedst under pres, så er det jo godt med opgaver til op over ørene.

Som den typiske aktivist jeg er læser jeg sjældent en opgave fra start til slut, men stryger igennem den og finder den information jeg nu finder relevant. De fleste gange går det også godt og jeg får hurtigt gennemført mine opgaver. Men det er sket engang imellem at man har skulle samle et IKEA skab hvor man lige havde overset at en plade skulle vende en bestemt vej, og så har måtte gå adskillige skridt baglæns.

Min pragmatiske del kommer især til udtryk ved at jeg godt kan lide at se en direkte sammenhæng mellem teori og praksis.


Efter jeg blev klar over min læringsstil, satte jeg mig for at prøve at forbedre mig inden for nogle andre læringsstil.

Jeg har prøvet at sætte mig ned og lave to-do-lister for den forekommende uge, med for eksempel madlavning, som hurtigt gav resultat i pengepungen, da man kunne planlægge efter diverse tilbud og hvad man i forvejen havde i køleskabet. Selv med dette portfolio har jeg lavet lister over omfanget af opgaven, hvilket har givet et rigtig godt overblik, der endnu ikke dukket noget uventede op, så det virker rigtig godt.

Yder mere har jeg tænkt meget over en given opgave, inden jeg har accepteret den. Det er blevet til et par midlertidige afslag, indtil jeg fik bedre tid. Denne opgave har været særdeles svær, da jeg af natur gerne vil have fingrene i så meget som jeg kan. Jeg er dog stadig ikke blevet helt god til at gøre en ting færdig før jeg er igang med den næste.

Det næste jeg vil arbejde med er at sætte mig ned og læse en opgave fra ende til anden, og så i stedet holde nogle korte pause undervejs, for ikke at miste koncentrationen.


MMD passer super godt til min læringsstil da man får lov til at have tingene mellem hænderne fra start af, og prøve sig frem i eget tempo. Dette har været direkte modsat af hvad jeg oplevede på universitetet hvor det var den ene tøre forelæsning efter den anden.